Guide til portvin: her er alt du skal vide om den portugisiske specialitet 

God portvin er yndet ved mange forskellige lejligheder rundt omkring i de danske hjem. Det gælder bl.a. til jul, hvor mange hiver en flaske af den specielle vin frem d. 24. for at nyde noget helt særligt til den gode mad på denne specielle aften. 

For entusiaster behøver det dog ikke være jul, før en flaske god portvin kan hives frem, og hvis du selv har hang til den stærke men sødlige vin, er der heller ikke noget i vejen for, at du køber en god portvin til en lørdag aften eller lignende. 

Men hvis du holder af portvin, er det værd at vide lidt om den specielle drik. Hvad adskiller overhovedet en portvin fra andre vine, hvilke forskellige typer findes der, og hvordan opbevarer og serverer du en god portvin? Det kan du alt sammen læse mere om herunder. 

Hvad kendetegner portvin? 

Navnet ’portvin’ er et helt specielt prædikat, som kun sættes på vine, der er lavet i Douro-dalen i den nordlige del af Portugal. Her laves portvinen af flere forskellige blå druesorter, og der er derfor ikke nødvendigvis nogen forskel på de druer, der bruges til portvin og de druer, der bruges til normale vine. 

Det, der adskiller portvin fra normal vin, er den måde portvinen fremstilles på. En portvin får nemlig ikke lov til at gære færdig, som en normal vin gør det. I stedet stoppes gæringsprocessen ved at tilsætte brandy, hvilket betyder, at ikke alt sukkeret i druerne når at blive omdannet til alkohol. 

Derfor er en portvin en sødere vin, mens tilsætningen af brandy på samme tid typisk giver en højere alkoholprocent i portvin end i normale vine. 

De forskellige typer af portvin

Der findes kort sagt to forskellige typer af portvin: Ruby port og Tawny port. De to forskellige typer kan inddeles i flere underkategorier, men her holde vi os til disse to overkategorier. 

Ruby portvin er kendetegnet ved, at den kun indeholder druer fra én årgang. Druerne tappes på flaske omkring 2-3 år efter produktionen af vinen. 

En tawny portvin får derimod lov at lagre i længere tid, og det gør den typisk på mindre egetræsfade. Her iltes vinen langsomt, hvorefter den kommer på flaske. En Tawny portvin består af flere forskellige årgange. 

Sådan serveres god portvin 

Når du nyder et glas god portvin på egen hånd eller i godt selskab, handler det om at ramme den helt rette temperatur. Her er det også en god idé at vælge rigtige portvinsglas, som vil fremhæve og forstærke aromaen. 

En Tawny portvin skal serveres ved 10-14 grader, mens en Ruby portvin er bedst ved 14-18 grader. 

Sådan opbevarer du portvin 

For at holde smagen i en god portvin, og for at få den til at holde så længe som muligt, er det vigtigt, at du opbevarer dine flasker rigtigt. Du kan heldigvis opbevare en god portvin på samme måde, som du opbevarer alle andre vine, da den bare skal opbevares køligt og væk fra direkte sollys.