Naturlig hudpleje med produkter fra Benton

Huden er kroppens største organ og dækker omtrent 2 kvadratmeter. Huden består af tre forskellige lag, styrer din kropstemperatur og frigiver næsten 10 liter væske i løbet af de varmeste dage. Og du taber op mod 40.000 hudceller i minuttet.  

Der er mange ting, du måske ikke ved om din hud. Men én ting har du sandsynligvis hørt mange gange før – du skal passe godt på den. Dét gør du først og fremmest ved at bruge ordentlige hudplejeprodukter. I dag findes der mange producenter af hudpleje, og én af de mest populære er koreanske Benton.  

Om Benton 

Benton er en farmaceutisk koncern, som specialiserer sig i hudpleje til ansigtet. Benton blev grundlagt i 2007 af den koreanske læge Jang Won og hans bror, og det første produkt, som Benton sendte på markedet, var cremen Snail Bee High Content.  

Jang Wons bror led på dette tidspunkt af allergisk og ekstrem følsom hud, og Snail Bee High Content blev derfor skabt med ham og andre allergikere for øje. Jang Won navngav firmaet Benton som en cadeau til filmen ”The Curios Case of Benjamin Button”, der handler om en mand, der bliver yngre og yngre for hver dag der går. Koncernens navn tilkendegiver således firmaets vision.  

Med produkterne fra Benton kan du opnå en mærkbart opstrammende, blødgørende og beroligende effekt. Og resultaterne kan ses efter ganske kort tid.  

Bentons hudplejeprodukter  

Bentons udvalg omfatter en lang række forskelligartede hudplejeprodukter. Fælles for dem alle er dog, at de er udviklet til at kunne stimulere og forny dine hudceller, så du på sigt vil komme til at se yngre og mere frisk ud.  

I modsætning til mange andre hudplejeproducenter bruger Benton stort set kun naturlige ingredienser til fremstillingen af deres produkter, og de fleste af deres produkter er dermatologisk testede og pH-regulerede. Dét betyder, at du med produkterne fra Benton nemt kan opretholde en sund og afbalanceret hud.  

Når du shopper Benton passer du desuden ikke kun på din hud. Miljøet vil også takke dig for dit valg. Bentons produkter leveres nemlig i økovenlig indpakning.  

Sådan passer du på din hud  

Gode hudplejeprodukter er en fornuftig start, hvis du ønsker at passe på din hud. Men der er langt flere ting, du kan gøre, for at bevare hudens glød og ungdom så lang tid som muligt.  

For det første bør du altid have solcreme på, når du går udenfor. Solen er én af hudens værste fjender, for 80 procent af linjerne i din hud opstår på grund af solens stråler. Du bør også skære ned på dit indtag af sukker, harske fedtstoffer, kaffe, alkohol og cigaretter. Indtag i stedet rigeligt med nødder, bær, rodfrugter og fisk. Drik rigeligt med vand, dyrk motion mindst fire timer om ugen og sov gennemsnitligt otte timer hver nat.  

Kombinerer du ovenstående tips med en god og regelmæssig hudplejerutine, er du rigtig godt på vej til en ung, smuk og sund hud.